TPC 2026

Der er på mange måder noget eviggyldigt smukt over årets afsluttende PGA-turnering. Vi kalder den TPC, men navnet er sekundært ift. betydningen. På denne dag bliver året opsummeret; først i form af en golfturnering, siden i form af Champions Dinner. Tallene lyver jo aldrig, så på denne dag kan alle hver især gøre status over deres indsats i vores lille golfforening. Har man givet nok tilbage til fællesskabet? Har man trænet (overhovedet)? Har man spillet godt nok? Prioriterer man deltagelse højt nok osv., osv.? Nogle vil kunne svare ja til alt, andre bør nok gå walk of shame på denne.

Historisk set er TPC altid et tilløbsstykke af deltagere, men i år var åbenbart en undtagelse. Nogle havde reelle forklaringer, andre blev desværre nødt til at prioritere udskiftning af støvsugerposer og deslige. Tynde skiver.

Ikke desto mindre stillede 12 smilende PGA'ere op på Rungsteds altid dejlige anlæg. Vejrudsigten sagde stiv pelikan og slagregn fra vest; langt fra et ønskescenarie. Men det er lidt som at slå et flækket 5-jern op til en klar (også kaldet "The Sister Shagger"); "It's like shagging your sister; you're up there, but you're not proud of it". Den slags runder kan også noget.

Prominente navne som Bernie, Dubin, Raunstrup og Maddie var ude i 1. bold. De 4 repræsenterer ikke mindre end 59 tour victories, og man kan undre sig over, hvordan så meget kvalitet kan samle sig i netop denne bold. Maddie har i hvert fald krydset 200 runder i år, så det er nok mere talang end træning, der udfordrer. Selvsamme RøsTbjærg udnævnte i øvrigt sig selv til storfavorit til 2027-sæsonen. Så MG kan nok se frem til at bruge endnu flere timer med Maddie fremover. Det bliver spændende at følge.

Sachs, Bom, Gås og Jonsen udgjorde 2. bold, mens førerbolden var en sag mellem MG, Ohl, Toft og Simon. En positiv observation, nu hvor alle (minus Bom) nærmer sig 50, er, hvorledes den langsomt eroderende hukommelse kan bruges som en løftestang for egen performance. Toft taler i hvert fald med meget tydelig stemme ift. "sådan gør vi jo i førerbolden", "Simon, nu er du jo ny i dette", "den slags nerver skal du lige vænne dig til" osv., osv. Dejligt at se tourens Brutalis på den måde steppe op og tale førerboldhistorik her ved afslutningen af vores 28. sæson. Der er håb for alle.

Golfen blev præget af det elendige vejr, lige bortset fra Dubin, der, som om han var hjulpet af Gandalfs vandafvisende troldstav, fløjtede sig til en næsten fejlfri runde. Gås var med fremme indtil en grimmer 7'er på 17. hul, Raunstrup leverede årets bedste resultat i PGA-regi, og hjemmebanespiller A. Bernhoft sejlede sig igennem til en smuk 2. plads. Maddie krydrede en ret middelmådig sæson med en absolut sidsteplads til TPC, men dagens store skuffelse var vel den lille mand fra Vedbæk. På trods af at MG allerede havde vundet touren i år, må man forvente noget mere af Ohl, der ikke er bleg for at rose egne evner. Men de rækker åbenlyst ikke pt. til mere. Mike havde en hyggelig, men ret ligegyldig runde med sin gode ven Mads Toft. Det er muligt, at Wuuugga ikke længere er fast caddie for Toft, men uroen omkring en Toft'sk golfrunde er ikke blevet mindre. Men konkurrenceelementet er en del af Tofts DNA, og modsat hans utålmodighed klæder det PGA enormt godt. 4 år i træk i førerbolden er flot.

Vinderen skulle findes i en PGA-legende og tidligere dominerende faktor. Ingen M-Fu-fu, intet dancefloor på DNA, ingen Toldo med vuggende hofter og 12 jyske damer i svime; bare tourens bedste mand, en kosteskaftsputter og en solid golfhypper. Og selvom resultatet kan synes inferiørt, en smuk og symbolsk gestus oven på en periode, hvor Dubin har måttet sige et endeligt farvel til sin fine mor. Golf er ikke et pejlemærke på alt i tilværelsen, men det er svært at finde en mere værdig vinder til TPC 2026.

Mens regnen holdt en kortvarig pause, hastede de 12 medlemmer hjem til et hurtigt douche og en ren skjorte. Der var lagt i ovnen til en stor aften hos 2025-mesteren, Mads Toft. Udover at fejre årets vindere skulle der afholdes GF med diskussioner af nye medlemmer etc. Alt dette vil blive sammenfattet i et nyt skriv, når skribenten hér lander i privaten.

For golfsæsonen 2026 blev årets sidste putt passende dåset af MG (dog bare for en semisløj par). Der er meget at sammenfatte og mange at fejre, både vindere af turneringer, nye medlemmer, gamle medlemmer, der stepper op, folk, der genfinder glæden ved golf, en Ryder Cup-sejr ej at forglemme, udlandstur (som kun de ABSOLUT største vinder) og vigtigst måske af alt; bevidstheden om, at selvom PGA-døren for 2026 listes i, er den aldrig mere lukket, end at vi alle kan skimte lyset for 2027-sæsonen. Den 29. sæson, venner. Alive and still kicking.

Det sidste ord er ikke sagt (der kommer et laaangt ref. af GF og Champions Dinner), men det sidste putt er slået.

Brug de næste mdr. på at være søde ved jeres familier, for husk:

Vi gør det hele igen, når lyset vinder over mørket, nattefrosten slipper, og græsset igen er grønt.

Husk som altid, at træning slår talent, hvis talentet ikke træner.

På vegne af Formandskabet