Portugal Invitational 16. - 20. april 2026

Helt som ventet blev flyturen en parade af højtråbende PGA'ere, klager fra andre rejsende, advarsler fra kabinepersonalet og en voldsom "duft" af MG-gaven der bliver ved med at gi'.  Som turens svar på Søren Franck, bestilte Tucksen fuld plade, dvs alt fra fly menuen (dog var toast udsolgt-hvilket nok trækker ned i review), mens Søren J, den flottenheimer, kastede sig ud i en uset kombo af  Doritos, one-pot-just-add-water carbonara og æblejuice. En form for omvendt madpyramide. 

1 times forsinkelse (Tak til TAPair), slog ingen ud af kurs og vel-landede i Lissabon, gentog flere velkendte mønstre sig. Kus Kus fandt hurtigt en McD, Toft faldt over en Ralph forretning der havde masser af pastel polo'er i XXL på lager, Andreas spejdede forgæves efter et glas Sauvignon Blanc, Dessau's ledte febrilsk efter det ene ben til hans u-indpakkede golf bag, Maddie stemme skar som en luft sirene igennem nattehimlen over Lissabon og alt var generelt som det plejer. Rejsearrangør Raunstrup-Jensen, virkede forbløffende rolige; enten et udtryk for tiltro til egne evner eller et sidste sekunds ro, inden helvede bryder løs. Opsummeringen af turen ville heldigvis vise, at det første var tilfældet. 

Tilbage i lufthavnen, ventede Lizzie (ikke Bernhofts tidligere kone) på os i ankomsthallen; vores buschauffør, der skulle tage os til turens hotel. Lizzie kunne absolut intet engelsk, så dialogen blev begrænset til "Obrigado" (med blødt d). At Raunstrup, før han blev stor mand i Microsoft, har en tidligere karriere som bus-guide, blev i den grad bekræftet, i den efterfølgenmde 2 timers transfer til hotellet. En kombinado (med blødt, portugisisk d) af info skyllede ind over os som det brusende Atlanterhav, der synes nærværende i hele regionen. Vasco de Gama broen, blev krydset, mens sexuelle præferencer fra Pornhubs søgeregister blev gennemgået og morgendagens bolde blev gennemgået. Nogle ville kalde det et potpourri af diversificeret, men vigtig PGA viden. Dagens største jubelbrøl kom ikke overraskende, da den tidligere suppleant, nu medlem af formandskabet, Ohl, kunne annoncere at 1 bold til morgenens runde blev en repeat af førerbolden fra 2025 TPC. Dog uden Sachs. Hvis nogen var i tvivl om Tøftings PGA engagement og tilfredsstillelse med at kunne kalde sig vinder af 2025 sæsonen, blev den tvivl ihvertfald skyllet væk, med et skrig, der får Claes snorken til at lyde som en blid rytmisk, vúggende serenade fra en lille fin kolibri. Som forsvarende mester får Toft selvsagt æren af årets første PGA slag. Lidt trætte, men fulde af forventning, ankom vi alle til hotellet, hvor turens første overraskelse stod klar. Lundgren, direkte fra Boston, stod som en forventningsfuld dreng på 1.skoledag og vinkede til bussen; gensynsglæden var stor og masser af krammer. Dog en del undren over de rør som tidligere formand Lund havde iført sig. Der skal alligevel ledes en del tøjarkiver igennem for at finde tilsvarende stramme gamache-lignende cigarrør, som det sæt jeans Lundgren havde valgt at iføre sig til lejligheden. Krydret med en spansk form for loafer-føring ala Julio Iglesias og busket snegl på overlæben, der ville få Tom Selleck til at vende sig, var det en Lundgren i topform vi mødte.  

Veludhvilede og golf-sultne mødtes alle til morgenmad 8.30. Turens hovedsponsor, Simon, der allerede fra Kastrup havde uddelt lækkerier til medlemmerne indfandt sig også selv, efter en hård uges arbejde i Portugal, med masser af champagne og Net-Jets. Det kan godt været at Homuzstrædet er lukket og olie-prisen sviger lidt pt, men hjulene skal jo køre rundt (som man siger). LIzzie fra bussen (det lyder som en stripper, det var det ikke) var blevet erstattet af Bruno (som vist nok egenligt hen Nuno). Der er endnu uvist om han havde overnattet i bussen, men han var under alle omstændigheder en enorm upgrade fra sidste gang vi havde en mandlig chauffør, Lars fra Gøteborg, der  under påvirkning af et enkelt kanonslag for meget og KusKus' playliste med "all the single ladies" var ved at køre en aflagt skolebus i åen ved Hills, mens MG truede ham med tæsk hvis ikke han tog sig sammen. 

Nuno, du var god ved os.

20 minutters bustur med boblende forventninger til dagens golf blev til glædesudbrud, da den lange indkørsel pludseligt gav vue ud over et træningsanlæg der må få Maddie til at vågne med hejst flag. Fantastisk velkomst af det søde personale på "Torre", Comportas nyeste skud på stammen af klasse anlæg, åbnet i september 2025. PÅ rangen var alle bolde stablet i pyramider, solen bragede ned, Andreas smurte sig heftigt ind i sun-block, Thuenfisk, der heller ikke er en decideret sol-tilbeder så skeptisk mod himlen og samtalerne var mange, højlydte og intense (intet nævnt intet glemt). På 1. tee stod Toft i god tid klar og leverede et smæld af et drive midt i anlægget. WAUW. Andre fik brug for deres mulligan... Toft slog den efterfølgende op til 2 meter, men 3 puttede herfra, på de marmorlignende greens. Højt niveau fra start. 

Da alle var inde og dagens resultater skulle gøres op, var det de kendte ansigter, der havde meldt deres ankomst; MG, Jonsen, Ohl, Toft, Raunstrup etc. Og Linde, der vel nok er det tætteste, foreningen kommer en lokal i Portugal. Sammen med George C., Madonna, Messi og vennerne bliver der pt lagt i ovnen til et større ejendomsudviklingsprojekt i lokalområdet. 

Efter en kortvarig katamaran-tur med efterfølgende byvandring, blev aftenens måltid indtaget på et meget smukt gammelt kloster. Ingen nonner eller munke, til gengæld masser af kød og vin. Obrigado for en fin aften, det tog sin slutning ved 23 tiden. For nogen ihvertfald. Andreas havde nemlig fundet sin Sauvignon Blanc på hotellet og kastet lidt broker-mønt efter en flaske ("bare lave den på en tus'-euro, min dreng"-siger rygtet).

Lørdag, moving, day. Comportas stolthed og Portugals bedste anlæg. Dunas. Design af David McLay Kidd, mest kendt for legendariske Bandon Dunes (heraf navnet Dunas) i Oregon. Lad det være sagt fra start; kæmpe anlæg. Og en velkomst af mennesker der, i hvert fald udadtil, virkede som om de oprigtigt havde set frem til at vi kom. Alt var pakket og klart, buggies med termoflasker, indgraverede badges osv osv. Topklasse. 

Den lille mand fra Vedbæk, stak ganske hurtigt næsen frem, 69 i første runde på Dunas (samlet 2 runde), lignede han tidligt en mand på en mission. Som Rory der genvandt Masters for at skrive sig i historiebøgerne; 2 udlandstur-sejre i træk, er aldrig set før. Tøfting holdt sig også flot med fremme, sammen med dagens overraskelse Dessau, i en stærk 70'er Netto. Og ej at forglemme den anden halvdel af cykelsmeds-duoen, Ulrik " der er super fedt at George er begyndt at arbejde ud af Sverige" Jonsen. Frokosten viste sig som sædvanlig at blive ret tumultarisk, burgere blev slugt på rekordtid og handlekraftige medlemmer begyndte at lave egne bolde, til 3 runde. LIdt for handlekraftige måske. Traditionen tro blev suppleanten voldsomt rasende på disse og eder blev sendt afsted mod især Børs-mogul Kosta-klinsky og tidligere formand, nu protector, Lundgren.  Alle uenigheder er siden dog blevet fikset. 

Halvvejs igennem 3 runder skilte 1 mand sig voldsomt ud; Ulrik Jonsen, førte med 5-6 slag til den lille mand, der nærmede sig et kollaps halvvejs på runden, hvor han i ren frustration over eget spil så sig nødsaget til at pifte af Christian "Nisse" Dubin, der havde taget den helt store spreder med til runden. Men så sker det, der kan ske for selv den bedste. Og som Simon så pittoresk beskrev som "Han har haft besøg af Pølsemanden - 2 gange allerede". Dunas er top 3 af velekviperede anlæg vi har besøgt, men alligevel undgik det Jonsens opmærksomhed at der på hver 3 hul var stort opsat toilet bygning, med biddet og creme til eftersmøring, ved dum mave. Jonsen forsøgte den meget svære disciplin at klemme ballerne sammen, samtidigt med at han prøvede at slappe af i sit golfsving. Og vi kan hurtigt konstatere at denne kombination ikke lykkedes for Ulle. Og han prioriterede at klemme ballerne sammen, og undgik yderligere besøg fra førnævnte pølsemand, men det forstyrrede dog golfen. De sidste huller bød på 3 triplere og en 4-dobbelt og Jonsen faldt som en sten på leaderboardet. Dette synes dog mindre vigtigt da Jonsen som en gazelle, jagtet af savannens største leopard, i en blanding af galop og sammenpressede baller løb op til klubhuset for, for første gang siden 14 hul, at kunne slappe af. 

Hvad der succesivt skulle have været en rolig øl på terrassen, udviklede sig på forunderlig vis til et absurd teater, med mulig fatalt udfald. Helt som ventet, mente Toft at nu skulle der ske noget; vi skulle vidre. Således blev selskabet genet ned mod bussen og ventende Bruno. Da Ohl, Jensen, Simon og Raunstrup ikke umiddelbart lystrede Tofts kommandoer, vendte denne tilbage til klubhuset, i buggie og insisterede på at køre førnævnte, de 500 meter til bussen. Nogle var klogere end andre og kun Jensen og Ohl satte sig (nogenlunde frivilligt) ind i i buggien, Ohl på skødet af Jensen. Halvvejs igennem køreturen (dvs efter ca 8 sekunder) proklamerede manden med tourens største "hvirvel" på toppen at den eneste regel var, at man ikke måtte slippe speederen. De første par sving klares nogenlunde, men da sidste hårnåle-sving skal tages af PGA's svar på Thorkild Thyrring (minus tupé), bliver G-påvirkningen simpelthen for stor for turneringens førende spiller. Som en kugle på skulderen i Joachim B. Olsens OL eventyr, bliver Ohl slynget ud af bilen, ruller rundt og forsvinder under en nyplantet hæk af lauerbærkirsebær. Et mulig dødsstød for den lille mand og et rimelig hidsigt move fra Tøfting, for at sikre sig sejren i årets første turnering. Lykken vil det dog, at Ohl lander på en madras af bøgeflis og gribes af de bløde blade i hækken. Lidt omtåget rejser han sig op, børster tøjet af og motiveres på mirakuløs vis til nu at ville smadre Toft på banen, under finale runden. 

Aftenen blev tilbragt i Marinaen, med dejligt kulinarisk indslag, masser af lokal vino, råben og skrigen og indførelse af flere trøjer til finalerunden. Ohl i en gul str. XXXL polo fra "Amazon essetials" -KusKus yndlingsmærke (de har gratis fragt over 120 kr, Ohl) og selvsamme KusKus i et rødt plastik helvede af en polo, mest egnet til en "dame" fra Claes fødeby, Pattaya. Også Dovne-Robert (aka Maddie) fik udleveret påklædning. Hvid og faktisk ganske pæn, selvom Maddies indsugning af lunter på en runde, ikke nødvendigvis var en god ide ift det plastmateriale polo´en var udformet i.  

Godnat og sov godt ved 00 tiden.

Sidste turneringsdag. Stemningen er så tyk at man kan skære i den med en brødkniv. Stilhed til morgenmad, indtil alle ser Claes, der har været meget bogstavelig i opfattelsen af "tag dit lucky-gear på til runden"-opfordingen. Hvor og med hvad Claes har været heldig med det outfit på, mangler vi stadig at få afklaret, men hvis man nogensinde skal håbe for andre at de er farveblinde, må det bliver Claes meget smukke og søde kone, Maria, man ønsker det for. Det var som at se Lothar fra Bayer Uerdingen til grisefest i Alcudia, aka Europas røvhul. 

Status på turneringen er, at den lille mand fra Vedbæk har lagt sig ganske klart i spidsen med 6 slag til hhv. Jonsen, Simon og MG. Længere nede i feltet lurer Toft og Lundgren, mens forhåndsfavoritter som Maddie og Bernie er helt væk. Ohl starter som en tornado, 2 fugle på de 2 første huller og alt er lagt an til en paradekørsel af de store, for den lille mand med de skæve ben. Som en ildebrand sprede rygtet sig dog om, at manden der 14 timer forinden havde forsøgt at likvidere Ohl, havde gang i en fantom runde og Ohl kan med skræk konstatere at Toft er 10 under hcp, efter 13 huller og således indhentet 10 slag og stillingen er helt lige. Efter 14 hul fører Toft med et enkelt slag. 

Meget kan siges om Ohl's evner på en golfbane, både heldig og med en krop der egner sig til golf. Men man vinder ikke ca 20% af alle pga turneringer nogensinde, hvis ikke man evner at gå i zonen, når det kræves. Og på de sidste 4 huller leverer Ohl en ultra fokuseret indsats, modsvarende ny-golfer Toft, der endnu ikke har den slags kvaliteter i sit spil. De sidste 4 huller spilles i par, modsat Toft, der er 8 over. Sådan lukker man en golfturnering. Ohl spiller 18 hul i det gule cirkustelt af en polo og kan på greenen lade sig hylde, både for sejren men også for sejr nr. 40 totalt. En stor ære skal dog tilskrives Toft, der på finale dagen går en 65'er netto og kanonerede sig forbi Jonsen, Simon og MG på de efterfølgende pladser.

Som sidste store raket nytårsaften, havde Raunstrup-Jensen arrangeret middag på Comporta BeachClub. Et mere perfekt punktum for en helt igennem vellykket tur kan næppe sættes. Fuld lampe, badning i Atlanterhavet, fremragende mad, vino, drinks, røverhistorier, afsluttet med en fælles opera seance til "Time to say Goodbye" mens solen gik ned, duetten hvor Andrea Bocelli og Sarah Brightman synger sjælen ud til den tyske bokser Henri Maskes karriere afslutning. Også lyrisk rammet ind af formand Lund, der i en bevæget tale elaborerede over PGA som hans første barn, der nu var vokset op og var klar til at flytte hjemmefra. Smukt.

En træt omgang PGA'ere landede ved 12 tiden i Kastrup. Sikke en tur, sikke en forening, sikke et arrangement. Tak til alle, især rejseduo Raunstrup-Jensen.