Nordsjælland Open 2026

Nordsjælland Open 2026

3. etape af PGA's 2026-sæson bød på endnu et monument inden for golfen; altid værdsatte Rungsted Golfklub. Blandt medlemmer benævnt “Danmarks bedste parkbane”. Hos familien Bernhoft (der vel nok rangerer blandt DK's mest inkarnerede Rungsted'ere) kaldes det forjættede land bag de nyopførte metallåger for Danmarks Augusta. 

En spændende blanding af medlemmer og gæster, 19 styks i alt, deltog. Et temmelig hektisk forløb for teknisk arrangør Ginsborg med løbende af- og tilmeldinger; Kus Kus er dybt forankret i de kommende regeringsforhandlinger med hans nye venner fra Alternativet, og Korne er åbenbart begyndt at arbejde. Det må vi lige få strammet op på. Dagen bød desværre også på nyheden om, at ny-medlem og deluxe-uld-aficionado Lautrup var blevet ramt af noget så strabadserende som en diskusprolaps. Skidt nyt - vi ønsker alle god bedring, og vi ses så snart ryggen igen er klar.

Tilbage til golfen.

På 1. tee lagde vinderen af sidste åbne turnering på Rungsted, Nicolaj Christensen, for. Mads Tofts gæst. Han ligner virkelig en, der kan slå langt. Lår med en diameter, der om muligt er større end Sachs'. Læg dertil ultrastramme, korte Stiga-shorts ala Jörgen Persson fra midt-80'erne, en J. Lindeberg-polo smurt ind over en 150 kg.-bænkpres-overkrop, og du har en kombi, der potentielt kan sende den lille hvide Topflite i kredsløb.

Men nerverne kan spille selv den mest trænede et puds, og Nicolaj lægger ud med at grave en ny fairwaybunker på 1. teested. Sådan cirka 25 cm inden den op-tee'de bold efterlader han en form for bremsespor i 3 cm dybde og sender den lille hvide afsted på en ikke-planlagt rute faretruende tæt på Juul-Larsens forældres lejlighed langs 18 fairway. Yaikes for en start — og måske et varsel? Mulligan i spil, som faktisk resulterede i en fugl. Herfra skulle det dog vise sig at blive en skidt dag på kontoret, kulminerende med en grim 10'er på 17. og en sidsteplads blandt dagens deltagere.

Med ganske få undtagelser kom alle faktisk fint afsted fra teeboksen. Selv show-golfer Linde fik sendt en uvant draw afsted, der på smukkeste vis listede sig over højre side af bunkeren. Linde havde en af de der “hvis bare lige”-runder; ingen maveplaskere, men heller ingen trippel salto. 7.-plads.

Efter Slappers exit fra touren er titlen som MSP (Most Sweaty Player) fluks overgået til Tuksen, der som ganske få kan få en polo til at skifte farve under den danske sommersol. En form for ongoing installations kunstværk med et snit af Jackson Pollock. I dagens anledning var den gennemblødte polo placeret midt imellem tourens to bidske førerhunde; Ohl, den lille bulldog med de korte ben, og MG, den fine sorte (lidt tyndhårede) labrador med et lille knæk på halen. Tucks putter var absolut ikke specielt glad for Rungsteds (i øvrigt rigtig fine) greens og måtte tage til takke med en 10.-plads.

Tucks gode ven (og kollega på bænken ved arbejdsformidlingen) Mads Røstbjærg er lidt inde i en tumultarisk periode. På den ene side er Maddie ved at blive et helt likeable medlem af foreningen, på den anden side er der lidt sving mæssige udfordringer på grund af en dårlig ryg, som ikke gør golfen godt. Nu er Mads jo godt gift, så mon ikke Louie med en blanding af urter fra Taarbæk og pigeon-pose på yogamåtten kan få rettet korpus lidt til. En 9.-plads var dagens resultat.

Tourens mest karakterfulde schnasse, aka Ohl, lagde sig hurtigt i spidsen med en birdie-vildmand på 1 og kunne med glæde se MG fedte rundt mellem tre-putts og ukarakteristisk sløje slag. Simon og Jonsen, der begge kom spurtende ind på RGK just-in-time, havde fundet noget på vej i bilen - og det virkede. Således var leaderboardet efter 9 huller et opgør mellem førnævnte fire samt Toftgaard (Hansen) og Bomhoff, der lurede i baggrunden. Simon lagde sig i front efter 12 og så voldsomt solid ud.

15. hul, måske DK's bedste 3-hul: Ohl slår i vandet. Mike stokker den, og pludselig sendes Ohl mod en 4.-plads, mens MG på mirakuløs vis har listet sig ind i topstriden igen. En helt klassisk MG, der følger den op med et dåset chip på 16 (birdie) og en spoon midt i anlægget på 17. Simon har i sin iver efter at vinde nu endegyldigt hevet kjolen frem fra bag'en; alle køller syntes limet til bag'en, og 5-jernet med senior-flex-skaft tages op på teestedet. Livrem, seler, Tena til voksne mænd - det hele er i spil for at undgå fejl.

Og så sker det, der ikke må ske. Out, out, bunker, bunker, shank, og en ubehagelig fætter af en 9'er sniger sig ind på Simon's 17. hul. En stensikker 1.-plads overlades til Mike, der således vinder back-to-back-sejre og ligger sikkert i front på OoM. Ohl klemmer sig med en par på 18 og bedre bagni ind foran Simon, der ender som nr. 3. Jonsen nr. 4, Bom 5'er og Gustav 6'er.

Mike har lagt frygtindgydende fra land både med tourens laveste handicap og to sejre ud af tre mulige. Superstærkt, og det kommer til at kræve noget specielt at ryste tourens Harrington (den evige 2'er) i hans quest for at nå den tredje samlede sejr på touren.

Rungsted leverede igen et magisk setup, og der var grin, råben, skrigen og god mad på terrassen efterfølgende. Tak til medlemmer og gæster for at gøre det til endnu en sublim aften i PGA-selskab.

Næste match er planlagt til d. 26/6 og vi glæder os til at se jer hinsidan.