Invitation Tour Players Championship

Sæsonfinale 2026
Kære PGA’ere
Så er det tid til at sætte punktum for endnu en fantastisk sæson i PGATOUR99.
Lørdag den 24. oktober kl. 12.00 afholder vi årets afsluttende turnering – TOUR PLAYERS CHAMPIONSHIP – på nok Danmarks bedste parkbane i Rungsted. Om aftenen samles vi traditionen tro til det legendariske Champions Dinner.
Kl. 18.30 mødes vi hos den forsvarende mester, Mads Toft – aka Tøffe, der slår dørene op og lægger hus til aftenens begivenheder.
Under middagen hylder vi årets vindere af de enkelte turneringer. Og naturligvis skal vi fejre vinderen af Order of Merit 2026 – årets helt store triumfator.
Der er næppe nogen tvivl om, hvem der løber med den samlede sejr i PGATOUR99 i år. Dertil har MG ganske enkelt været alt for suveræn.
Efter middagen afholder vi årets generalforsamling, hvor vi ser tilbage på sæsonen og drøfter rammerne for PGATOUR99 i 2027.
Nærmere information om Formandskabets input til generalforsamlingen følger. Allerede nu opfordrer vi medlemmerne til at indsende forslag til potentielle nye medlemmer af PGATOUR99 til mr@mfrholding.com
DAGENS PROGRAM
12.00 TOUR PLAYERS CHAMPIONSHIP · Rungsted
18.30 Champions Dinner hos Tøffe · middag og præmieoverrækkelser
Efter middagen Generalforsamling 2026
TILMELDING
Tilmelding sendes til mg@deres.dk og gælder både golf og Champions Dinner. Skulle man af uransagelige årsager være forhindret i enten golfen eller middagen, bedes det tydeligt fremgå af svaret.
Vi glæder os til en fantastisk afslutning på sæsonen!
Formandskabet · PGATOUR99